En tur på et kunstmuseum kan være en berigende oplevelse for sanserne. Kunsten kan give dig noget helt specielt, og måske påvirker et kunstværk dig på en helt anden måde, end det påvirker andre.
På den måde kan du sagtens få en hel dag til at gå på et museum. Du kan gå rundt alene og blive bombarderet med sanseoplevelser og blive forundret over, hvad kunsten kan. Eller du kan tage en god ven med og diskutere, hvad de enkelte værker mon betyder og tale om, hvad det gør ved jer.
Men der findes også en anden mulighed, som med garanti kan åbne jeres øjne for en helt ny side af kunsten. Langt de fleste museer tilbyder nemlig omvisninger, hvor en erfaren kunstguide tager jer på en rundtur i udstillingerne og på en levende måde fortæller om baggrunden for værkerne og giver et indblik i kunstnernes liv, som I ellers ikke ville kunne få.
Guiderne er ofte ekstremt vidende og gode fortællere, så glem alt om kedelige tørre kunstnørder. Her er der tale om folk, der ved hvad de taler om og som ved, hvordan de får folk til at lytte – og stille spørgsmål.
Flere kunstmuseer tilbyder også specielle arrangementer for virksomheder og større grupper. På nogle museer kan I eksempelvis blive delt op i små grupper, hvorefter I skiftevis kommer på en guidet tur i de permanente udstillinger og selv får lov at male et kunstværk på museets værksted.
Er I en familie med små børn, findes der også arrangementer – typisk i weekenden, hvor I bliver vist rundt i kunstens verden i et tempo og et sprog, hvor alle kan være med.
Er I mere til at styre besøget selv, findes der efterhånden også på de fleste museer muligheden for at blive guidet via apps. Så kan du stille og roligt bliver guidet gennem museets kunstværker med lyd i ørerne – og på den måde selv bestemme tempoet.
Så hvis du mangler en fødselsdagsgave eller Valentins gaver til ham eller hende, hvorfor så ikke starte dagen med en rundvisning på en af landet mange fremragende kunstmuseer og gallerier. Det er både berigende og med til at udvide jeres horisonter. Og så kan I altid slutte dagen med en tur på restaurant, hvor I kan tale videre om jeres oplevelse – og naturligvis kigge hinanden i øjnene i dagens anledning.
Det ene udelukker ikke det andet, og der er altid mulighed for at kombinere en egen tur med en guidet omvisning. Men uanset hvordan I vælger at planlægge jeres besøg på et museum, kan I være sikre på, at der venter jer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvis I vælger at tage en omvisning med en sprudlende og vidende guide som fortæller.