Struktur, æstetik og personlighed er blot nogle af de elementer, som rammer kan tilføje til dine billeder og plakater i hjemmet. Rammer er nemlig ikke blot et “redskab” til at hænge kunst på væggene. De fungerer også som et vigtigt designelement, der kan ændre hele atmosfæren i et rum.
Vægdekorationer bidrager væsentligt til hjemmets generelle atmosfære og dit personlige touch. Her kommer rammer ind i billedet, om man så må sige. Gennem farve, stil og størrelse er de afgørende for, hvordan dine billeder og plakater opleves og spiller sammen med resten af rummets design.
Små rum på væggen
Billedrammer tilføjer først og fremmest struktur til væggene. Ved at indramme dine billeder og plakater opretter du små eller store rum på væggen, som fremhæver det visuelle indtryk. Uden rammer kan væggene let komme til at se rodede og uorganiserede ud.
For det andet påvirker rammerne den æstetiske oplevelse af dit kunstværk. En velvalgt ramme kan komplimentere farverne i billedet, skabe kontrast, eller endda blive en del af kunstværket selv. En sort ramme kan skabe dramatik, en hvid kan give friskhed og en træramme kan tilføje varme og natur.
Indfanger personlighed
For det tredje indfanger rammerne personlighed. De kan fortælle en historie om dine præferencer, din stil og dit liv. Vintagerammer kan for eksempel vise en forkærlighed for det gamle, mens minimalistiske rammer kan afspejle et simpelt og elegant designvalg, og farverige rammer kan give udtryk for en livsglad og kreativ personlighed.
Udover at tilføje et æstetisk udtryk, beskytter de også dine kunstværker. De beskytter mod støv, lys og andre ydre påvirkninger, der kan skade dine billeder og plakater.
Rammer er altså på mange måde et centralt element, når det handler om at præsentere og værdsætte kunst i hjemmet. De beskytter dit kunstværk, tilfører kunstnerisk værdi og så giver de ikke mindst karakter til dit hjem.