Igen i år byder sommeren på godt vejr, hvilket betyder, at danskerne sikkert vil spendere flere timer udendørs, men der er også flere interessante kunstudstillinger, som du ikke bør gå glip af. Vi vil nærmest vove at påstå, at der er tale om så gode kunstudstillinger, at du sikkert kommer til at tilbringe flere timer på Louisiana, ARoS og Statens Museum for Kunst, så kridt dine ecco sko og læs mere om, hvilken kunst du kan opleve de tre steder.
Østrigsk kunstudstilling på Louisiana
Frem til den 22. september kan du opleve kunstudstillingen “Ich Bin”, som er en del af udstillingsserien “Lousiana on Paper”.
Den østrigske kunstner Birgit Jürgenssen står bag udstillingen, som afspejler hendes skarpe og humoristiske kunst i form af fotografier og tegninger. Jürgensen gik desværre bort i en alt for tidlig alder som 54-årig i 2003. Alligevel er hendes kunst stadigvæk højaktuel den dag i dag, da hun arbejdede med menneskets frihed til at være sig selv samt fastlåste kønsroller, som er et højaktuelt tema i 2019.
Oplev politisk kunst hos ARoS
Indtil den 4. august 2019 kan du opleve kunstudstillingen “Tomorrow is the Question” hos ARoS. Udstillingen er en del af Art 2030, som ønsker at forbinde kunst med de 17 FN verdensmål, som er følgende:
- Afskaf fattigdom
- Stop sult
- Sundhed og trivsel
- Kvalitetsuddannelse
- Ligestilling mellem kønnene
- Rent vand og sanitet
- Bæredygtig energi
- Anstændigt arbejde og økonomisk vækst
- Innovation, infrastruktur og industri
- Mindre ulighed
- Bæredygtige lokalsamfund og byer
- Ansvarlig produktion og forbrug
- Klimaindsats
- Livet i havet
- Livet på land
- Retfærdighed, stærke institutioner og fred
- Partnerskaber for handling
Selvom klimakrisen kommer langt nede på listen af de 17 verdensmål, er den i fokus i ARoS udstillingen. Generelt er det en flot og interessant kunstudstilling, som er værd at besøge, og som giver stof til eftertanke.
Der har jeg hjemme. Hammershøi af Elmgreen & Dragset på Statens Museum for Kunst
På Statens Museum for Kunst i København kan du frem til den 1. september opleve “Der har jeg hjemme. Hammershøi” af Michael Elmgreen & Ingar Dragset. Denne udstilling har fået fire stjerner af Politiken, som opfordrer danskerne til at besøge udstillingen.
Udstillingen er sikkert et led i Statens Museum for Kunsts arbejde for at skaffe flere besøgende til museet. Mens ARoS i Aarhus blev besøgt af ca. 700.000 personer i 2017, var der omkring 660.000, der valgte at besøge Louisiana i samme år. Statens Museum Kunst kom slet ikke i nærheden af de tal, da ca. 335.000 valgte at betale entré for at besøge SMK i 2017.
Normalt koster det 120 DKK for voksne at besøge museet, mens unge mellem 18 og 27 år skal betale 95 kroner i entré. Dog er der særlige tilbud som fx en billet til en voksen og et barn til kun 100 kroner og børn under 18 år gamle kommer gratis ind på museet. Derfor behøver det ikke at være dyrt at besøge landets hovedmuseum, og vi synes, at det absolut er pengene værd at besøge museet i forbindelse med den nuværende udstilling.