Det kan være ufatteligt generende at lide af dårlig ånde, selvom det overordnet set som sådan ikke er et alvorligt problem, og ej heller farligt. Det kan dog påvirke ens selvtillid, og man kan tilegne sig en undgående adfærd i sociale sammenhænge, hvis man har dette problem. Der er flere tiltag du kan gøre brug af, for at undgå denne gene, så du med ro i maven kan tage på kunstgalleri, uden at skulle bekymre dig.
Slip af med den dårlige ånde
Det er i de fleste tilfælde ret nemt at slippe af med dårlig ånde. Ofte forsvinder den dårlige ånde efter tandbørstning. Helt generelt er det vigtigt, at fokusere på at forbedre ens mundhygiejne, og det er faktisk helt normalt at lide af dårlig ånde om morgenen og efter indtagelse af bestemte føde- eller drikkevarer. Den dårlige ånde kan dog også forårsages af et kronisk problem, eller på grund af tandproblemer eller andre sygdomme og medicin. Uanset årsagen er der dog flere tiltag der kan tages i brug, for at slippe af med den dårlige ånde.
Forbedr din mundhygiejne
Der er altid en grund til, at man får dårlig ånde. Selvom man måske ikke er helt klar over hvad årsagen er, er der flere gode vaner, man kan tilegne sig, for at slippe af med det. Det vigtigste tiltag man kan benytte, for at forbedre eller forebygge dette problem, er at drikke rigeligt med vand, spise sundt og have en god mundhygiejne. Det er fordelagtigt at spise mad der skal tygges, da dette øger produktionen af spyt, som er gavnligt for at forebygge mundtørhed. Her spiller vand også en stor rolle, da det også kan være med til at forebygge tørhed i munden. Ydermere skyller det rester og bakterier væk, hvis du sørger for at drikke vand regelmæssigt.
Pas godt på dine tænder
Hvis du sørger for at passe godt på dine tænder, vil du forebygge forekomsten af huller og ophobning af bakterier på dine tænder. Dette kan du gøre ved at børste dine tænder mindst to gange dagligt, bruge tandtråd og en god tandpasta. Ydermere kan du benytte dig af mundskyl, en tungeskraber, pastiller og tyggegummi. På den måde sørger du for, at dine tænder er rene, og du giver din mund et friskt pust.
Hvis du sørger for at opretholde en god mundhygiejne, vil du nemt kunne forebygge dårlig ånde. Dette vil øge din selvtillid, og du vil ikke være nødsaget til at tænke over, om andre vil lægge mærke til din ånde, hvis du kommer for tæt på dem. Dermed vil du også i langt højere grad kunne nyde at tage på kunstgalleri, og du kan rette dit fokus mod de kunstværker, du er kommet for at se.